Sorgbearbejdelse                                                             


Når der sker dødsfald, hvad enten det er ansatte, elever eller deres forældre, der dør, er det skolens opgave at søge at støtte alle, der er berørte heraf, i det omfang, som det er muligt.
Det kan derfor være en hjælp at have nogle rammer og handlemuligheder, når situationen opstår, men over alt står hensynet til de berørte. Derfor skal al støtte ydes med omtanke og i respekt for de berørte.
Det må aldrig blive en rutinesag eller en handlen per automatik ifølge et fast regelsæt.

Det er vigtigt at give rum og tid til, at der bliver talt om dødsfaldet, og at man holder sig for øje, at selv længe efter et dødsfald kan de berørte på skolen have stort behov for, at man giver dem dette rum.

"Man skal ikke glemme, men man skal lære at leve med sorgen, og der skal gives tid til at tale om den."

Netop fordi ethvert dødsfald skal bearbejdes og tales om og reageres på på forskellig vis, er nedenstående blot tænkt som en hjælp for ledelse og lærere, når de står i situationen.

Det er ledelsens ansvar, at der bliver markeret overfor og talt med de berørte om dødsfaldet.

Det er lederens ansvar at lave en handleplan, som aftales med de involverede lærere.
Det er den enkelte lærers ret selv at afgøre i hvilken udstrækning og på hvilken måde, han eller hun føler sig i stand til at gå aktivt ind i denne handleplan.

 

Hvis en ansat dør

Skolens leder kontakter alle ansatte så hurtigt som muligt. Så snart lærerkollegiet møder på skolen, samles man, og efter en stille stund sammen, gør skolens leder rede for, hvordan eleverne og deres forældre vil blive informeret.

Det er vigtigt at skelne mellem de klasser, hvor læreren har haft tæt tilknytning, og de øvrige klasser.

Ved morgensangen enten samme dag eller dagen efter holdes en stille stund, og der synges en salme, der er valgt netop i forhold til afdøde. Skolens leder sender brev til samtlige hjem.

Det er vigtigt, at der bliver tid til, at eleverne gennem samtale, tegninger og lignende, får mulighed for at bearbejde meddelelsen om dødsfaldet. Det skal ske i respekt for afdøde og ud fra elevernes behov. Det er for de ansatte en uhyre vanskelig situation at være i, da der skal være plads til egen sorg samtidig med, at man har ansvaret over for eleverne.
Er der ansatte, der har været særligt knyttet til den afdøde, og som ikke magter at være sammen med eleverne, må ledelsen drage omsorg for, at læreren bliver frigjort, men også for, at eleverne ikke lades alene.

Der flages på halv selve dødsdagen og på begravelsesdagen. De ansatte, der måtte ønske det, skal så vidt det kan lade sig gøre, have fri til at gå til begravelse, ligesom de elever, der måtte ønske det, efter aftale med hjemmene skal have fri hertil.

Skolens leder kontakter de efterladte og sørger for både buket eller krans til begravelsen, samt formidler til de efterladte, hvordan man fra skolens side har markeret dødsfaldet.
Skolens leder skriver en nekrolog på Intra.

Skolens leder deltager så vidt muligt i begravelsen, og hvis der er et efterfølgende arrangement, siger her nogle mindeord om den afdøde.

 

Hvis en elev dør

Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter straks skolens leder.
Skolens leder kontakter straks klasselæreren og helst også klassens øvrige lærere samt evt SFO.
Skolens leder informerer klassens forældre. De øvrige ansatte på skolen informeres hurtigst muligt og skolens leder skriver straks til hjemmet.

Eleverne i klassen informeres fælles om dødsfaldet af klasselæreren/skolens leder. Der skal være god tid til samtale, til at tale både om den elev, der er død, men også til at eleverne kan få givet udtryk for deres tanker og følelser.

Det er en særdeles svær situation at være i som lærer, og det kan være en støtte at være to ved en sådan samtale.

Det er vigtigt, at man holder sig for øje, at der skal være plads til at tale om dødsfaldet også senere, når der viser sig et behov hos eleverne herfor. Det er eleverne, der skal bestemme hvornår og hvor meget.

Ved morgensangen selve dagen eller dagen efter mindes eleven, og der synges en salme og evt en sang, der er passende.

Der flages på halv både på dødsdagen eller dagen efter og på begravelsesdagen.

Det er hjemmet, der afgør, hvem man ønsker skal deltage i begravelsen. Det er vigtigt, at eleverne fra klassen og evt. deres forældre får mulighed for at deltage, hvis hjemmet ønsker det. Ligesom leder og de lærere, der har været knyttet til eleven deltager i den udstrækning, det er muligt.

Skolen sender krans eller buket til begravelsen.

Det er lederen og klasselæreren, der i fællesskab sørger for at have kontakt med hjemmet, og som fortæller, hvordan man på skolen markerer dødsfaldet, men også at man fra skolens side står til rådighed med den støtte, hjemmet måtte ønske fra skolens side.

 

Hvis en elev mister mor eller far eller en søskende

Den, der bliver vidende om dødsfaldet, skal straks informere skolens leder og klasselæreren.
Skolens leder kontakter hjemmet for at aftale, hvordan det ville være bedst for eleven at informere de øvrige elever i klassen.

Samtalen med klassen skal både informere om dødsfaldet, men også give mulighed for, at eleverne kan fortælle om deres egne følelser ved denne meddelelse, ligesom det skal gøres klart for de andre elever, at der kan komme reaktioner hos det barn, der har mistet, som kan virke uforståelige og at det ikke er noget barnet kommer over eller glemmer.
Ligeledes skal eleverne hjælpes til at turde tale med eleven om dødsfaldet, da det viser sig at være af største betydning for den pågældende elevs sorgbearbejdelse.

Klasselæreren skal give eleven lejlighed til, når han/hun har behov herfor og er parat til det, selv at fortælle om sin sorg og sine følelser.

Eleven skal på skolen have et frirum, hvor han/hun kan søge hen til en person, som han/hun føler sig tryg ved for at kunne tale om sin sorg.

Skolens leder skriver brev til eleven, det samme gør elever og klasselæreren.

Der sendes en buket til begravelsen fra skolen.

Hvis eleven ønsker det, deltager skolens leder, klasselæreren og andre lærere samt de andre elever og deres forældre i begravelsen, hvis de har mulighed herfor.

 

Det er vigtigt at