Vikarordning                                                                              

Ved en lærers fravær søger skolen at tilrettelægge dagen for eleverne, så de får et fornuftigt udbytte af timerne. Enten træder andre af skolens lærere til, eller klassen får en af de vikarer, der er knyttet til skolen. På grund af den tætte kontakt til seminariet har vi en række lærerstuderende, som er meget interesserede i at tage vikartimer, fordi de ser det som en chance for at få undervisningserfaring på en skole, hvor de kender både børn og lærere fra deres praktikperioder.

I få tilfælde kan det være nødvendigt at give en af de ældste klasser en mellemtime. Det er en løsning, vi nødigt griber til, og når det sker, gør vi, hvad vi kan for at sørge for, at klassen har noget meningsfuldt at arbejde med.